|
Hypnose
Hypnose kan være det redskab, der hjælper netop dig til at overkomme nogle ting i dit liv, som gør det vanskeligere at være dig.

- Angst, angst for angsten, fobier og præstationsangst, tilbageholdenhed, generthed
- Skræk for rum, fly, broer, tunneler, højder, vand, eksaminer, nåle, tandlæger, mørke, tordenvejr o.lign.
- Smertelindring, hovedpine
- Hudproblemer (psykisk forårsaget)
- Rygeafvænning
- Stress, uro, nervøsitet, TIC's, sengevædning, søvnbesvær
- Spiseforstyrrelser, vægtkontrol
- Ked af det -hed, usikkerhed, modløshed, ensomhed, tvangstanker (OCD)
- Forbedrede sportspræstationer, motivation, energi, koncentration, hukommelse, studievaner, selvvæ
rd, selvtillid
Accepter aldrig en tilstand, hvis du gerne vil have det anderledes
Hypnose som behandling mod:
- Rygning og dårlige vaner Din krop har aldrig haft lyst eller behov for at ryge. Før du begyndte med at ryge var din krop fint tilfreds uden røg, og du gjorde alt uden at ryge. Rygning er kun en dårlig vane. Alle vaner ændres hurtigt med hypnose. Man kan både fjerne dårlige vaner og skabe gode vaner. Der vil ikke være nogen tanker om trang, ubehag, irritation eller rastløshed. Du vil være rolig, afslappet og få bedre overblik.
"Har du eksamensskræk eller fobier, er hypnose den rigtige hjælp for dig." Bjarke Eriksen, NLP Hypnotisør & Hypnoterapeut.
- Hovedpine og smerter Har du tænkt over at den fysiske smerte, hovedpine eller migræne som du fik i barndommen, eller som pludselig dukkede op senere i livet kunne skyldes en følelsesmæssig oplevelse, som ligger og er ubearbejdet.
Din underbevidsthed forsøger at fortælle dig, hvis der er noget, som ikke er følelsesmæssigt bearbejdet. Desværre har din underbevidsthed ikke et klart sprog, så den kan sige i ord til dig, hvad du skal gøre noget ved. Men underbevidstheden kontrollerer centralnervesystemet og din krop, hvilket betyder at du kan få besked via din krop, at noget er galt.
Det betyder, at når vi går og har ondt et eller andet sted, så er det sindets måde at fortælle dig på, at du skal bringe din opmærksomhed indad mod dig selv. Lad være med at acceptere en ubehagelig tilstand. Lige så pludseligt noget ubehageligt er opstået, lige så pludseligt kan det forsvinde, når årsagen bliver afdækket, og den følelsesmæssige gåde er løst. Dette kan ske igennem hypnoterapi.
- Koncentration, selvtillid og selvværd Har du koncentrationsbesvær, så kan hypnose være en mulighed for at styrke din evne til at koncentrere dig. Der er en årsag til, hvorfor din opmærksomhed forsvinder fra det, du bevidst forsøger at koncentrere dig om. Ved hypnose kan vi finde årsagen, og du vil igen kunne blive koncentreret og fokuseret på de ting, som interesserer dig.
Der er forskel på selvtillid og selvværd. Selvtillid er de ting, vi har tilegnet os, gennem hvad vi har lært i livet. "Den faglige" del. Mens selvværd er den person, vi er. De holdninger og personlige egenskaber, som vi indeholder. Selvværd er den personlige del.
Har du oplevet følelsen af, at folk retter personlige "angreb" mod dig, så er det muligt, at du opfatter situationen med dit selvværd i stedet for din selvtillid. Hypnose kan øge selvværdet, som igen øger muligheden for at øge selvtilliden.
- Stress, eksamensskræk m.m. Har du nogensinde følt dig stresset og udkørt? Der er mange ting, der skal laves, ordnes men hvad skal jeg starte med, og hvordan skal jeg komme igennem opgaverne. Eller du ved, du har læst - studeret - alt er i orden, men du er så nervøs for, hvordan det skal gå, at du fuldstændigt blokerer mentalt, når du skal præstere.
Med hypnose kan du få ændret de underbevidste tankemønstre og opfattelser, som hindrer dig i at nå dit egentlige mål. Ofte er vi ofre for gamle følelser og forestillinger om, hvordan ting bør være. Via hypnose kan dette ændres, og du kan blive fri til at foretage dine egne valg.
Hypnose er korttidsterapi De fleste behandlinger tager 2-3 gange, og ofte vil man allerede mærke en stor forskel efter første hypnose. Enkelte vil kun have behov for én hypnosesession. Ændringen er varig, og påvirker dit liv positivt ofte også på andre områder end forventet.
Om behandlingen En behandling varer fra ca. 1-1½ time. Du vil på forhånd få forklaret, hvad der skal ske, og hvordan du skal gøre. Hypnose kræver intet forudkendskab, og alle kan hypnotiseres.
Behandlingsfilosofi Vi arbejder ikke på kun at løse det problem, som du evt. kommer for at få løst, men også på at ændre/skabe det adfærdsmønster, der kan sikre dig mod lignende problemer i fremtiden.
Hvad er hypnose? En hyppig misforståelse er, at man skal være fysisk afslappet og have lukkede øjne for at være i hypnose. Det er ikke nødvendigt. Hypnose er en forøgelse af den mentale forventning, samtidig med at der mellem klient og hypnotisør er en psykologisk kontrakt, der sikrer fokuseret tænkning (selektiv) på et bestemt område.
Hypnose kan bruges som hjælp til selvhjælp.
|