Kranio-sakral terapi
Kranio sakral terapien arbejder med pulsen i cerebrospinalvæsken (afstressning af hele centralnervesystemet), afbalancering af væsken, løsne kranieknoglerne med meget blide teknikker og løsne de enkelte ryghvirvler og korsbenet.
Sådan foregår Kranio Sakral Terapi Klienten ligger på ryggen med tøjet på. På specielle steder på hovedet, ryggen og korsbenet, anvender Kranio-Sakral terapeuten et meget let tryk (5 gram). Det er behageligt at modtage behandlingen, og klienten vil opleve en dyb form for afspænding.
Kranio Sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet. Indeni disse knogler er centralnervesystemet, som består af hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne. Centralnervesystemet er altså kroppen og hjernens computer. Uden om disse meget følsomme dele, er der hjernevæske (cerebrospinalvæske), membraner, bindevæv og muskler.
Navnet Kranio Sakral betyder: Kranio = hjerneskallen Sakral = korsbenet Forkortelse for Kranio Sakral Terapi er: KST
Hvem har gavn af Kranio Sakral Terapi? Cirka 25-35% af alle mennesker har fysiske, følelsesmæssige eller indlærings problemer, som kan afhjælpes ved at genoprette en normal funktion af Kranio Sakral systemet.
Den positive virkning af Kranio Sakral Terapi er, at det frigør eventuelle spændinger i leddene mellem knoglerne, afspænder i de stærke membraner som holder hjernen på plads, og forbedrer cirkulationen af både hjernevæsken og blodet.
En amerikansk osteopat lavede en undersøgelse af 1.200 nyfødte børn, der viste at 12% af nyfødte børn udsættes for skader i lettere eller sværere grad, allerede i forbindelse med fødslen.
Fødslen er en voldsom proces. Kraniet bliver presset sammen for at kunne passere gennem fødselskanalen. Hos nogle børn kommer knoglerne ikke rigtig på plads igen. Dette medfører et asymmetrisk tryk i de 2 hjernehalvdele, således at hjernen ikke fungerer optimalt.
Under fødslen vil jordmoderen ofte dreje barnets hoved til siden. Dette sker ofte voldsomt og hurtigt, så barnet ikke skal lide af iltmangel, som vil skade hjernen. Herved kan den 1. nakkehvirvel (atlas) blive drejet til siden, hvorved den 10'ende kranienerve kan kommer i klemme. Dette kan resultere i kronisk stress og forstyrre den naturlige afspændingsproces.
Problemer med Kranio Sakral systemet: Problemerne kan opstå alene efter fødslen eller blive fremprovokeret senere i livet, hvis personen f.eks. har slået hovedet, er faldet og slået halebenet, væltet på cykel, udsat for en bilulykke eller har fået et fysisk eller psykisk chok. Sådanne hændelser kan være årsag til, at kranieknoglerne har forskubbet sig i forhold til hinanden, hvilket kan medføre følgende symptomer:
- Hovedpine/migræne
- Nakkeproblemer - f.eks. efter piskesmæld
- Ryg problemer
- Spændinger i kroppen
- Dårlig koncentration
- Indlæringsproblemer
- Kolik
- Bidfunktions problemer
- Hyperaktivitet
- Damp (mbd)
- Motoriske problemer
- Psykiske problemer
- Stress
|